Charity: Water

663 millioner mennesker i verden lever uden rent vand. Hos charity: water er missionen at ændre dette ved at sørge for rent og sikkert drikkevand til mennesker i udviklingslandene. Organisationen arbejder med mange lokale partnere på internationalt plan og har gennemført over 21.000 vandprojekter, der har sikret vand, hygiejne og forbedret sanitetsforhold til mere end 6,4 millioner mennesker.

Driftsomfang

Large

Sektor

Offentlig, samfundsmæssig gavn

Mål

Få mere trafik til dit website

Pengeindsamling

Skab opmærksomhed

Produkt

Google Ad Grants

YouTubes nonprofitprogram

Fotokreditering

Charity: Water

Website

https://donate.charitywater.org/donate/home

Udfordringen

Missionen om at hjælpe med at sørge for rent og sikkert drikkevand til alle i verden betød, at charity: water havde et stort behov for at maksimere deres tilstedeværelse på nettet, så de kunne skabe en bedre kontakt til deres støtter og indsamle midler, øge opmærksomheden og nå ud til nye donorer.

Historie

charity: water tilstræbte at udvide sin tilstedeværelse online ved hjælp af de værktøjer, der er tilgængelige uden beregning fra Google til nonprofitorganisationer. Interaktive og sociale værktøjer samt værktøjer til analyse og optimering gør det nemmere at oplyse potentielle støtter, samtidig med at støtterne får visuelle beviser for, at deres bidrag har en direkte effekt.

charity: water brugte Google Maps til at skabe forbindelse mellem donorerne og deres donation – når donorerne giver et bidrag, modtager de nogle GPS-koordinater og billeder, så de på den måde kan følge deres donationer og se den effekt, de har.

Ved hjælp af YouTube kan de mennesker, der er involveret i vandprojektet, dokumentere udviklingen af projekterne. YouTube leverer en platform, hvor medarbejderne i charity: water kan sende takkebeskeder til donorerne eller optage videoer ude på stederne og fortælle personlige historier om, hvordan nye brønde sørger for sikkert og rent drikkevand.

charity:water bruger også Ad Grants som en hjælp til at øge omfanget af de organiske og betalte søgeresultater og oprette kampagner som f.eks. den kampagne, hvor man opfordrede folk til at bede deres venner og familie om at donere penge til charity: water i stedet for at give en almindelig fødselsdagsgave.

Vores mission er at sørge for rent og sikkert drikkevand til hvert eneste menneske her på jorden, og med hjælp fra Google kommer vi tættere på det mål hver eneste dag.

Tyler Riewer, brand content lead

Effekt

"I løbet af et år har Google til nonprofitorganisationer bidraget til en stigning på 350 % i trafikken på websitet, en stigning på 300 % i det samlede antal besøgende og en stigning på 333 % i antallet af videovisninger," siger Tyler Riewer, Brand Content Lead, charity: water

Siden teamet gik i gang med at bruge Google til nonprofitorganisationer, er deres onlineaktiviteter øget med stor hastighed. Organisationen skabte også et fællesskab bestående af passionerede støtter ved hjælp af personlige takkebeskeder udformet som YouTube-videoer, funktionerne i Google Maps samt søgebaserede annoncer og de sociale medier.

I september 2015 lancerede charity: water deres årlige fundraisingkampagne med temaet #NothingIsCrazy, hvor de opfordrede helt almindelige mennesker til at gøre ekstraordinære ting for at indsamle penge til rent vand. Med god hjælp fra Google-værktøjerne inspirerede kampagnen næsten 1.900 individuelle fundraisere til at skride til handling, og der blev indsamlet 1,8 millioner USD, hvilket skaffede rent vand til mere end 60.000 mennesker i udviklingslandene. Google Analytics gav teamet en større indsigt i deltagerne, hjalp dem til at fastlægge konverteringsraterne og til at kortlægge visningerne for kampagnevideoen.

charity: water anvender nu Google-værktøjer til at nå ud til nye målgrupper og inspirere dem til at investere i en verden, hvor alle har adgang til rent vand, ved at tilmelde sig organisationens program The Spring, hvor man yder et månedligt bidrag.

Se, hvordan andre organisationer bruger Google til nonprofitorganisationer til at gøre en forskel.